Aprilsnarren forsvinder fra dansk mediebillede

Aprilsnarren har været en fast tradition i dansk presselandskab siden omkring 1900-tallet, men tiden ser ud til at være løbet fra denne humoristiske tilgang til nyheder. Ifølge TV Midtvest har antallet af medier, der deltager i aprilsindslagene, været i tilbagegang siden 2017.

Fra humoristisk tradition til troværdighedsproblem

En af de mest ikoniske eksempler på dansk aprilsnar stammer fra 1914, hvor en københavnsk avis rapporterede, at solen havde oversovnet sig og derfor var gået op ni minutter for sent. En artikel, der blev læst som sandfærd af mange læsere dengang. Det samme kunne ikke siges i dag, hvor medierne er blevet mere forsigtige med deres ordvalg og indhold.

Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek, har tidligere forklaret udviklingen. Hun peger på, at især fra 2017 har danske og internationale medieorganisationer aktivt valgt at droppe aprilsnarren fra deres redaktionelle kalender. Årsagen er enkel: medierne er blevet bekymrede for konsekvenserne af at lokke deres læsere med løjhistorier i en periode, hvor fake news og misinformation spreder sig hurtigt.

Hvad betyder det for lokalsamfund som Holstebro?

For indbyggere i Holstebro og andre mindre byer betyder denne udvikling, at lokale nyhedsmedier bliver mere seriøse i deres tilgang. Det kan være både positivt og negativt. På den ene side øges troværdigheden, hvilket er vigtig i et lokalsamfund, hvor folk stoler på hinanden og på deres avis. På den anden side mister vi en årlig tradition, der har skabt fællesskab og latter omkring middagsmaden.

Spørgsmålet bliver, om nogle modige redaktører i mindre danske byer vil turde genoplive traditionen, eller om aprilsnarren helt forsvinder fra dansk mediebillede.