Holstebro havde allerede 36 3D-printede studieboliger

I Holstebro stod et byggeri med 36 3D-printede studieboliger færdigt, da DR den 1. september 2026 beskrev mulighederne i teknologien. Artiklen handlede dermed om et konkret boligbyggeri og ikke kun om en fremtidig idé.

Jon Spangenberg, professor ved DTU, pegede på muligheder for at lade robotter overtage tunge og ensformige opgaver på byggepladsen. En printer bygger vægge op lag for lag og kan forme dem friere end traditionelle betonelementer støbt i forme.

Den frihed kan også mindske materialeforbruget. Ifølge byggefirmaet 3DCP Group var der i Holstebro-projektet brugt 30 procent af den materialemængde, som normalt bruges ved klassisk betonelementbyggeri. Det er firmaets sammenligning, ikke en dokumenteret besparelse på 30 procent af hele byggeriets CO₂-udledning.

Spangenberg understregede samtidig, at betonprint ikke automatisk er bæredygtigt. Betonens klimabelastning er stadig en udfordring, og resultatet afhænger af materialerne og måden, teknologien anvendes på. Firmaet arbejdede derfor også med alternative byggematerialer.

Rettelse 13. september 2026: Artiklen fremstillede fejlagtigt byggeriet som en mulig fremtid i Holstebro og udelod de 36 boliger. Udokumenterede forklaringer om uafklaret lovgivning, priser og transportgevinster er erstattet med kildens faktiske fordele og forbehold.