Da Ernst Trillingsgaard i 1965 som 25-årig blev ansat som direktør for det kommende Holstebro-Hallen, var han med til at lægge fundamentet for det, der skulle blive Holstebros kulturelle hjerte. I dag står Musikteatret ved Storå midt i byen som resultatet af en udvikling, der strækker sig over flere generationer — fra den oprindelige hal, der åbnede i 1966, gennem en ombygning i 1990 og frem til den totale renovering, som blev indviet i september 2006. Det er den slags kontinuitet, der gør stedet til noget andet end en moderne multiarena — det er en institution, der har været med til at forme byen.
At Holstebro Kommune har opkaldt pladsen foran teatret til Trillingsgaards Plads siger noget om, hvilken betydning stedet har haft for byen. Det er ikke hver dag, at en kommune dedikerer et byrum til en teaterdirektør, men det afspejler den rolle, Musikteatret har spillet som samlingspunkt i over et halvt århundrede. Her er tale om en kulturinstitution, der har fulgt byen gennem forskellige epoker — fra 60'ernes optimisme til nutidens mere mangfoldige scenekunst. Den slags navngivning forbeholdes normalt stiftere af hospitaler eller fabrikanter, der skabte arbejdspladser. At en teatermand får den ære, fortæller noget om Holstebros prioriteringer.
Holstebro Revyen er et kapitel for sig. Fra 1969 til 1989 var den en af Danmarks allerstørste revyer med navne som Dirch Passer, Grethe Sønck, Karl Stegger, Buster Larsen og Marguerite Viby på plakaten. I tyve år var det muligt at opleve landets største revystjerner i Holstebro — noget der normalt krævede en tur til hovedstaden. Revyen eksisterede samlet i perioderne 1969-94 og igen 2014-17, og den slags kontinuitet over årtier vidner om et publikum, der bakker op om den lokale scenekunst. At revyen genopstod i 2014 efter tyve års pause viser, at traditionen stadig betyder noget — selv i en tid, hvor underholdning er blevet noget, de fleste primært finder på en skærm.
I dag består Musikteatret af tre scener med meget forskellige udtryk. Teatersalen — som nu hedder Aksel Nørgaard Salen efter erhvervsmanden, der er hovedsponsor — rummer 1.200 tilskuere og er stadig rammen om de store produktioner. Black Box kan indrettes til mellem 380 og 520 mennesker og giver plads til mere eksperimenterende udtryk. Og så er der Knudsens, den lille scene med plads til 238, som har sin helt egen historie. At teatret kan fungere på tre niveauer samtidig — fra det store og brede til det små og specialiserede — gør det til en usædvanlig fleksibel institution.
Knudsens åbnede som en del af Musikteatret i 2004, men salen selv blev opført i slutningen af 1800-tallet. Oprindeligt var den tilknyttet Afholdshotellet, som i 1918 blev overtaget af gæstgiver Sophus Knudsen og omdøbt til Knudsens Hotel. Den gamle teatersal fra 1904 fik dermed nyt liv som en del af det moderne teaterkompleks — en forbindelse mellem byens fortid og nutid, der gør Musikteatret til mere end blot et kulturhus fra 60'erne. Det er ikke ofte, at en bygning fra afholdshotel-æraen stadig bruges aktivt til sit oprindelige formål.
At teatret huser Nordvestjysk Teaterkreds, der rådgiver om turnerende teaterforestillinger, gør det til et knudepunkt for scenekunst i hele regionen. Det er ikke kun Holstebros eget teater — det er en del af den infrastruktur, der gør det muligt at se professionelt teater i provinsen. Når store produktioner går på turné, er Musikteatret en af de stationer, der gør det økonomisk bæredygtigt.
For en by på Holstebros størrelse er et teaterkompleks med tre scener og en kapacitet på over 1.900 tilskuere ikke en selvfølge. Det kræver et publikum, der møder op, sponsorer der investerer, og en kommune der prioriterer kulturen. At stedet ligger ved Storå midt i byen — ikke gemt væk i et erhvervskvarter — siger noget om den placering, scenekunsten har i Holstebros selvforståelse. Det er et statement om, at kultur hører til i centrum, på linje med rådhuset og handelsgaden.
Stedets egen side: musikteatret.dk