Vinkelgården på Frilandsmuseet Hjerl Hede blev dendrodateret til vinteren 1545-46, hvilket gør den til Jyllands ældste bevarede bondegård. Den står der, fordi en succesrig smørhandler for næsten hundrede år siden besluttede at samle på gamle bygninger — og dermed skabte noget, der i dag er en del af Holstebros officielle museumsvæsen. Det siger måske noget om kommunen, at den har rødder langt ud over byens egne grænser, helt tilbage til en tid, hvor Danmark stadig var et bondesamfund. Mens mange byer definerer deres identitet gennem industrihistorie eller handelstraditioner, har Holstebro altså også arvet ansvaret for at forvalte et stykke jysk landbrugskultur, der rækker fire-fem hundrede år tilbage.
H.P. Hjerl Hansen levede fra 1870 til 1946 og tjente sine penge som direktør for smørhandelsfirmaerne Esmann og Det Sibiriske Kompagni. I 1930'erne grundlagde han også Plumrose. Men hans store passion var håndværkstraditionerne, og i 1910 købte han et hedeområde ved det nuværende Vinderup. I 1930 flyttede han Vinkelgården dertil, og i 1931 grundlagde han officielt Frilandsmuseet Hjerl Hede for at bevare de gamle, danske håndværkstraditioner. Det var en tid, hvor industrialiseringen allerede havde forandret Danmark fundamentalt, og hvor gamle byggeskikke og håndværksteknikker forsvandt i accelererende tempo. At en forretningsmand brugte sin formue på at redde netop dén del af fortiden — ikke slotte eller herregårde, men bondens og håndværkerens hverdag — var et bevidst valg om, hvilken historie der var værd at bevare.
Allerede i 1932 arrangerede museet en stor folkefest — det første forsøg i museumsverdenen på at skabe liv i og omkring et frilandsmuseums gamle bygninger. Det var en radikal tanke dengang. Museer var steder, hvor man kiggede på ting bag glas, ikke steder, hvor man oplevede fortiden i bevægelse. At Hjerl Hede var først med det koncept, er en detalje, der ofte glemmes, men som viser, at stedet har haft betydning ud over lokalområdet. Den tilgang — at historie skal opleves, ikke bare betragtes — er i dag helt almindelig på frilandsmuseer over hele landet, men den blev altså afprøvet første gang her i Holstebro Kommune.
Museet ligger ved Vinderup i Holstebro Kommune, et sted mellem Skive, Struer og Holstebro i Vestjylland. Geografisk set er det ikke i selve Holstebro by, men ude, hvor heden begynder — et landskab, der selv er en del af historien. Heden var jo netop det Danmark, der eksisterede før opdyrkningen, før moderniseringen. I dag rummer museet bevarede og rekonstruerede bygninger fra 1500-1900-tallet, organiseret i områder som Den Gamle Landsby, Jysk Skovmuseum og Mosebrugsmuseum. I 2006 fik stedet et 1875 kvadratmeter stort besøgscenter med billettering, butik, undervisningslokaler, udstillingslokaler og kontorfaciliteter — det praktiske apparat bag oplevelsen.
Fra 1931 og frem til 1979 blev frilandsmuseet drevet af Hjerl-Fonden, H.P. Hjerl Hansens egen konstruktion. Men i 1979 blev museet udskilt som et statsanerkendt kulturhistorisk specialmuseum, og den 1. januar 2012 fusionerede Frilandsmuseet Hjerl Hede med Holstebro Museum og Strandingsmuseum St. George under navnet De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune. Det er den konstruktion, der gælder i dag. Fusionen betyder, at tre meget forskellige steder — et bymuseum, et frilandsmuseum og et strandingsmuseum — nu udgør én samlet enhed. Det afspejler på sin vis Holstebro Kommunes karakter: en geografi, der rummer både by, land og kyst.
At Hjerl Hede nu er en del af kommunens samlede museumsvæsen, betyder, at stedet ikke længere bare er en privat samlers passion. Det er blevet en del af den måde, Holstebro Kommune forstår og formidler sin egen historie på — selv om den historie strækker sig længere tilbage end Holstebro som by. Der er noget paradoksalt i, at kommunens ældste fysiske spor står ude på heden ved Vinderup, ikke i selve Holstebro. Men måske er det netop passende for en kommune, der aldrig kun har været én ting: ikke kun købstad, ikke kun landbrugsområde, ikke kun hede eller kyst, men alt sammen på én gang.
Stedets egen side: hjerlhede.dk