I 2019 fik Strandingsmuseum St. George The Silletto Prize ved European Museum of the Year Awards — en anerkendelse der sætter museet i Thorsminde på linje med Europas bedste. Det er bemærkelsesværdigt for et museum i en lille fiskerlandsby få meter fra Nordsøen, grundlagt på initiativ af en lokal dykker og erhvervsmand fra Holstebro. Gert Normann Andersen var den drivende kraft bag de marinarkæologiske undersøgelser og udgravninger af vraget af HMS St. George i 1980'erne, som siden blev udgangspunktet for museet.
Museet åbnede første gang den 3. april 1992 og har siden gennemgået to større om- og udbygninger — først i 2001 og senest i 2015-17. Da museet genåbnede i maj 2017, var det næsten dobbelt så stort som før. De danske arkitekter Frank Maali og Gemma Lalanda havde udvidet de eksisterende bygninger fra godt 1.000 til 2.300 kvadratmeter udstillingsplads. Designet er baseret på selve skibet HMS St. George: museet er ligesom skibet 59 meter langt og indeholder tre etager, der svarer til skibets tre dæk. At bygge et museum, der arkitektonisk afspejler sit genstandsfelt på denne måde, kræver mod og vision — egenskaber der traditionelt forbindes mere med Holstebros kunstscene end med museumsverdenen.
Det 11 meter høje ror, som St. George mistede i dansk farvand, spillede en nøglerolle for udvidelsen. Roret blev fundet og bjærget i 2003, da man gravede ud til en havmøllepark ved Rødsand. At få et så monumentalt fund integreret i museet krævede både plads og arkitektonisk vision — noget der tydeligvis lykkedes at overbevise den europæiske jury om. Det er præcis den type fund, der gør marinarkæologi til noget fundamentalt anderledes end traditionel museologi: genstandene er ikke bare gamle, de er bjærget fra havets bund efter århundreder, og de fortæller historier om katastrofer og forlis frem for om hverdagsliv og handel.
I 2012 blev Strandingsmuseum St. George sammen med Holstebro Museum og Frilandsmuseet Hjerl Hede samlet i én organisation under navnet De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune. Det placerer museet i Thorsminde i en sammenhæng med byens øvrige kulturhistoriske institutioner, selv om det ligger en halv times kørsel fra centrum. Geografisk set er museet placeret, hvor historien rent faktisk fandt sted — ved den vestjyske kyst, hvor utallige skibe gennem århundrederne er forlist. Mens Holstebro Museum dokumenterer byens historie og Hjerl Hede viser landbrugets udvikling, repræsenterer Strandingsmuseet noget mere dramatisk: mødet mellem mennesker, skibe og Nordsøens brutale kræfter.
Museet har i dag det marinarkæologiske ansvar for kulturarven under vandet langs vestkysten i et område, der strækker sig fra Limfjorden til grænsen i syd, samt i søer og åer i indlandet i den vestlige del af Region Midtjylland. Det er et betydeligt ansvarsområde, der rækker langt ud over Holstebro Kommunes grænser. Museet er altså ikke kun et udstillingssted, men en aktiv forskningsinstitution med en konkret opgave i forhold til at dokumentere og bevare spor af maritim historie. At et museum i Holstebro Kommune varetager denne type ansvar for et så stort geografisk område, viser en ambition om at være mere end en lokal kulturinstitution.
At Holstebro har et museum af denne karakter siger noget om byens forbindelse til kysten og havet, selv om centrum ligger et stykke inde i landet. Det var en lokal holstebroborgeres passion og initiativ, der fik museet til at blive til, og byen har siden fastholdt og udviklet det. Den europæiske pris i 2019 er en anerkendelse af, at lokale kulturinstitutioner kan opnå international status, når ambitionerne er til stede — og når historien er god nok til at bære det. For en by der ofte defineres af sin kunst og kultur, er det værd at notere sig, at et af dens mest anerkendte kulturelle aktiver ligger i en fiskerlandsby ved kysten, ikke på torvet i centrum.
Stedets egen side: strandingsmuseet.dk